|
- Tre ud fire katteejere undlader at vaccinere deres kat
Væskende øjne, vejrtrækningsbesvær, diarré og i værste fald død kan blive nogle af konsekvenserne ved manglende vaccination af katten. Alligevel undlader tre ud af fire katteejere at få deres kat vaccineret årligt, som dyrlægerne anbefaler. Dermed øges risikoen for livsfarlige sygdomme markant. Ny undersøgelse fra Netdyredoktor.dk i samarbejde med Merial viser hertil, at selv mange af de mest engagerede katteejere aldrig får basisvaccineret deres kat.
Der findes omkring 650.000 katte i de danske hjem, men der bliver kun solgt 168.000 vacciner årligt. Det betyder, at tre ud af fire katte (74 pct.) vaccineres for sjældent. Dermed øges risikoen markant, for, at kattene bliver smittet med en række alvorlige og smitsomme sygdomme.
DANSKE KATTE VACCINERES FOR SJÆLDENT
___________________________________
Vaccineres sjældnere end hvert år 74%
Vaccineres hvert år 26%
Kilde: Veterinær Instituttet
Tre ud af fire katte mangler vaccination
Danske dyrlæger anbefaler, at man får sin kat vaccineret med et vaccinationsprogram, der giver katten den maksimale beskyttelse mod en række livsfarlige sygdomme.
Alligevel undlader tre ud af fire (74 pct.) af de danske katteejere at følge dyrlægens anbefaling. Det svarer til, at 480.000 katte er i risiko for at blive smittet med alvorlige sygdomme. Selv blandt engagerede katteejere, som deltog i undersøgelsen, har hver tiende (9 pct.) aldrig fået deres kat vaccineret. Det viser ny undersøgelse blandt Netdyredoktor.dk’s brugere.
OM UNDERSØGELSEN
Undersøgelsen er blevet foretaget på Internettet af Netdyredoktor.dk. 818 hunde- og katteejere fra hele landet har besvaret undersøgelsen, og respondenterne er efterfølgende blevet vægtet på køn, alder og region, således at undersøgelsens data afspejler den demografiske fordeling, som oplyses hos Danmarks Statistik. Netdyredoktor.dk ejer undersøgelsens data, og data må derfor ikke benyttes uden kreditering af Netdyredoktor.dk.
|