Skriv til VSPnet

 

Hvis du har en interessant oplevelse eller erfaring at dele ud af, så gør det endelig. Indholdet på VSPnet er skrevet til veterinærsygeplejersker – og som regel af veterinærsygeplejersker. 

 

Teksterne her må meget gerne være skrevet af lige præcis dig.

 

af Katrine Krebs, Vid&Sans

 

Har du haft en sjov oplevelse på klinikken? Har du lært noget nyt? Så del det med os andre. Her kan du læse en kort beskrivelse af, hvordan du skriver kort og godt til VSPnet.

 

Start med det vigtigste – artikler starter altid med det vigtigste først for at fange læseren ind. Tænk gerne skævt og skørt så andre får lyst til at læse.

 

Fold ud undervejs – efter overskriften kan du overveje en kort underrubrik, hvor du forklarer lidt mere. Husk din din 'by-line' (=dit navn). I selve artiklen folder du din historie ud.

 

Kort og godt – brug mange punktummer og lav korte afsnit. Det er hårdere at læse på skærm end på papir så hjælp lidt på vej. Lav også gerne små overskrifter i teksten.

 

Tænk på målgruppen – her på VSPnet har du en klar modtager. Tænk på hvad der er rart for dem at vide. Hvad, synes du selv, er interessant og relevant?

 

Skriv som du vil – her er der ingen regler. Bare gode råd du kan bruge eller lade være. Det vigtigste er, at du skriver, for det er skønt for dig og for os andre.

 

Har du tvivl og tanker eller en ide, du vil vende, kan du kontakte Vid&Sans, der redigerer VSPnet og sender nyhedsbreve ud. Ring til Katrine på 6166 4447 eller send en mail.

 

Vi glæder os til at læse, hvad du skriver!

 

Husk kamera så du kan sætte streg under dit budskab med et eller flere illustrative billeder.

 

Lidt er lig med godt, når du skriver til web - alt fra 10 linjer til en hel A4 side er perfekt.

 

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening · Otto Baches Vej 13, 1 · 5230 Odense M · Telefon 70 150 440 · vf@dff-s.dk