|
En hund, medbragt på ferie i Frankrig, kom i kontakt med natsommerfuglelarver af arten »Fyrre-processions-spinder« (Thaumetopoea pityocampa). Det blev et længerevarende bekendtskab med mundhulenekroser til følge.
Case om sommerfuglelarver af:
Anja Holm, Dyrlæge, Lægemiddelstyrelsen og
Jytte Lyngvig, Ph.d., direktør, Lægemiddelstyrelsen
Thaumetopoea pityocampa er behårede larver på et par centimeters længde, som er kendetegnet ved, at de vandrer i lange rækker, hoved-ved-hale, langs jorden og i fyrretræer. Larvernes hår (setae) samt et protein, de udskiller, giver en særdeles voldsom toksisk-irritativ samt IgE-medieret allergisk reaktion ved kontakt eller ved inhalation af afstødte hår. (1)
»Alfred« reagerede tydeligt med ubehag ved kontakten med larverne og spiste straks græs samt kastede op efter ca. ½ time. Han hævede op i munden og på tungen og ville ikke indtage føde eller vand. I løbet af nogle timer blev han slap med kolde ekstremiteter og tydeligt påvirket almenbefindende. Næste dag ved hjemrejsen var han ligeledes slap, og en dansk dyrlæge blev kontaktet.
Denne konstaterede på tidspunktet 20 timer efter hændelsen, at hunden havde feber, lilla-misfarvet tunge med nekrotisk væv på tungespidsen samt stærkt røde læber også med nekrotisk væv. Der blev symptombehandlet med antibiotika og cortison.
Tag dyrlægekontakt straks
På opfordring blev en fransk dyrlæge kontaktet for at få viden om den lokale standardbehandling. Lidelsen er velkendt i området, og der ses fatale tilfælde hvert år. Det anbefales, at tage dyrlægekontakt straks, og at man ikke må »gnide« på hårene, da det udløser giften, samt at man hverken må give føde eller væske. Dyrlægen lægger straks hunden i anæstesi med det formål at fjerne larvehårene fra tunge og mundhule samt at undersøge svælg og spiserør, da nekroser her forværrer prognosen. Desuden skal der gives væsketerapi, smertebehandling, corticosteroider og antibiotika. Det kan være nødvendigt at fjerne nekrotisk væv fra de berørte områder. Prognosen afhænger af giftmængde og behandling, men Alfred er i bedring.
Andre cases
Der er beskrevet cases hos hunde med en beslægtet art processionsspinder, hvor forløbet ligeledes var akut med opkast og tungeødem, hyperthermi, tachypnø, påvirket respiration, cyanosis, labial angioødem, savlen, bilateral submandibular lymphadenomegali, konjunctivitis samt alvorlig tungenekrose og vævsafstødning efter 2-5 dage. (2)
Humant er der beskrevet mange tilfælde af allergisk eller kontaktbetinget urticaria samt pulmonære eller konjunktivale symptomer især hos børn eller skovarbejdere ved tæt kontakt til larverne (3) (4).
Lidelsen er alment kendt i Sydeuropa, men relativt ukendt herhjemme til trods for at Ege-processions-spinderen har bredt sig nordpå i de senere år (Holland, Tyskland, Sydsverige) og har givet anledning til allergiske reaktioner hos mennesker (5).
Referencer:
(1) Maier et al: Br J Dermatol. 2003 Nov;149(5):990-7
(2) Bruchim et al: Toxicon, Volume 45, Issue 4, 15 march 2005, p 443-447
(3) Fuentes Aparicio et al: Allergol Immunopathol (Madr). 2006 Mar-Apr;34(2):59-63
(4) Vega et al: Clin Exp Allergy. 1999 Oct;29(10):1418-23
(5) Gottschling et al. Pediatr Dermatol. 2006 Jan-Feb;23(1):64-6
|
|
