At intubere eller ikke at intubere

Der er både argumenter for og imod at intubere katte. Det er en meget relevant diskussion, som vi som sygeplejersker med fordel kan bringe på banen i vores klinikker. Det er nemlig en af vores vigtigste opgaver at være advokater for de dyr, vi behandler. Så jeg håber, I kan og vil bruge nogle af de fif jeg beskriver her til at overtale jeres dyrlæger til at overveje at indføre standardintubering ved alle kattenarkoser. For alt i alt tager det ikke mere end 45 sekunder og måske et enkelt pift xylocain at anbringe en tubus og koble den til anæstesianlæg.

Af Kirsten Bodelsen, veterinærsygeplejerske

Bedøvelse af katte er et emne, der længe har været til diskussion. Hvis man sammenligner med hunden, er katten et relativt nyt kæledyr. Dette afspejles desværre i samfundets holdning til katte og nogle dyrlægers håndtering af dem.

Især når det kommer til spørgsmålet om intubering under bedøvelsen, har der været uenighed om nødvendigheden af dette.

Argumenter imod intubering af katte

Jeg har i mit arbejde som vsp stødt ind i flere argumenter for, hvorfor man ikke skal intubere katte. Et af dem er, at det simpelthen er unødvendigt, og katten jo normalt vågner frisk op igen efter endt operation. Et andet er, at svælgrefleksen ofte forbliver intakt under bedøvelse, og derfor behøver katten ikke en tubus under eksempelvis tandrens, da refleksen helt naturligt vil forhindre fremmedlegemer som vand og tandsten i at ryge ned i lungerne. Der er også observeret ødemer i trachea, der evt. kan være dødelige, såfremt cuff bliver pustet for hårdt op, og hvis tubus er stoppet til under intubering vil dette forårsage, at katten ikke kan trække vejret. Der findes dog kontraargumenter til alle disse, som man også skal tage i betragtning.

For intubering af katte

Argumentet at kattene normalt altid vågner op igen efter narkosen, selv om de ikke har fået ilt, er for så vidt rigtigt nok. Problemet er bare, at man ikke måler den iltmængde, katten har fået under narkosen (iltmætningen). Det er en kendt sag, at en kat, der ikke får tilført ilt under narkosen, ikke får nok ilt, så det kan godt være, at den vågner op igen, men den vågner op en anelse dummere end den var, da den faldt i søvn. Ud over dette sikrer en tubus altid frie luftveje, hvilket jo er vigtigt for alle bedøvede dyr og mennesker.

Et andet argument imod intubering er risikoen for ødemer i luftvejene pga. for hårdt oppustet cuff. Dette kan man sagtens forhindre ved i første omgang at være meget opmærksom på, hvor meget man blæser cuff op, og så altid at anvende tubus med blød cuff (eksempelvis humane engangstubus). Problemet med tilstoppet tubus kan løses med præoperativ grundighed fra personalets side ved altid at tjekke tubus før intubering.

Nogle klinikker vælger at give de bedøvede dyr maske under operationen for på den måde at sikre et godt iltindtag. Ulempen ved dette er dog, at man her ikke sikrer frie luftveje, og hvis man bliver nødt til at supplere med gasnarkose, er der ingen maske eller for så vidt punktudsug, der helt effektivt vil forhindre personalet i at indånde gasserne.

Opmærksomhedsområder

En faktor, man skal være opmærksom på, inden man lægger katten på anæstesianlæg, er det døde rum og kattens evne til at trække apparatet. Hvis man har et bains-system, er det altid at foretrække til små dyr. Hvis man ikke har dette, kan man alligevel lægge katte på et cirkelsystem, men bare være opmærksom på at skrue op for ilten og eventuelt fjerne absorberen, hvis dette er muligt.

Rundspørge blandt 20 kliniker

Jeg har kontaktet 20 tilfældigt udvalgte klinikker for at høre dem, hvad deres procedure er ved bedøvelse. Ud fra resultatet af disse undersøgelser er jeg kommet frem til følgende:

• Ca. 1/3 intuberer aldrig eller meget sjældent
• Ca. 1/3 intuberer ved større og længerevarende operationer samt intuberer særlige katteracer som perseren
• Ca. 1/3 intuberer altid

Op til flere af de klinikker, der kun intuberer ved større og længerevarende operationer, sagde dog, at de overvejede at begynde også at intubere ved rutineoperationerne. De kunne også finde på at give katte maske ved standardoperationer.

Mine undersøgelser, der dog ikke er statistisk signifikante, viser en tendens til, at de danske klinikker bevæger sig hen imod at intubere eller give ilt med maske til alle bedøvede katte. Og man kan jo håbe at intubering vil blive standard i Danmark i løbet af en årrække.

Intubering i forbindelse med tandbehandlinger

Jeg har kontaktet tanddyrlæge Jens Ruhnau for at høre om hans holdning til intubering af katte under narkose. På hans klinik er det standardprocedure altid at intubere katte. Der er dog visse ting han siger, man skal være opmærksom på, når man gør dette. Det er vigtigt at anvende korrekte tubuser, dvs. med bløde cuff. Hvis man anvender en tubus med en for hård cuff, risikerer man at skabe ødemer i luftrøret, og der er rapporteret om tilfælde, hvor trachea er flækket pga. for voldsom opfyldning af cuff. Ud over at man skal tage hensyn til disse problemer, mener Jens Ruhnau, at katte altid skal intuberes. Ved at sikre frie luftveje sørger man for, at man hurtig kan supplere narkosen, hvis operationen trækker ud, samt sikre ventilering af dyret, hvis der skulle opstå respirationsstop. I de få tilfælde, hvor det er umuligt at intubere, f.eks. pga. af et kompliceret kæbebrud, intuberes de via pharynx på tandklinikken.

Som eksempel på, hvor vigtigt det er at intubere, beskriver Jens, at når man lægger en tampon i svælget rundt om tubus under tandbehandling, vil denne bagefter være forurenet med blod, tandsten og vand. Alt dette kunne være endt nede i trachea og skabt aspirationspneumoni.

Så måske skal du tage emnet op hos dig?

God fornøjelse.